En dag i maj fik SF’s folketingsmedlem, Özlem Cekic, en besked på Twitter. Özlem Cekic var midt i en debat om højreekstremisters deltagelse på Folkemødet på Bornholm midt i juni, da en »Jesper Andersen« henvendte sig:
»Du er syg i potten, og hører ikke til i DK. Pis ad helvede til med dig, fucking antidemokrat. Landsforræddiske [sic] so,« skrev han under kontonavnet @JeSuisGeert. I fuld offentlighed.
Flere andre Twitter-brugere reagerede skarpt med øjeblikkelig fordømmelse af denne »Jesper Andersen«, mens Özlem Cekic blot sendte manden en invitation til kaffe. Med et »dobbelt handicap«, som Cekic selv kalder det – hun er både af kurdisk oprindelse og kvinde – er hun vant til at modtage beskeder, opkald, SMS’er, kommentarer og mails af racistisk eller sexistisk kaliber.
Beskederne kommer, siger Özlem Cekic, hver dag. Så tit og af så grov beskaffenhed, at hun efterhånden har mistet fornemmelsen for, hvornår noget er »normalt«. Den værste besked, hun nogensinde har modtaget, kom således i december 2014. Den pauvert formulerede SMS er så grov, at Berlingske ikke vil gengive den. Den begynder med en vulgærseksuel beskrivelse, der involverer Özlem Cekic og et skældsord for hendes mand, fortsætter med eder mod Cekics vælgere og slutter med ordene »I skulle have et nakkeskud, I fucking svin«.
Ud over Cekic selv modtog flere i hendes familie SMS’en:
»Det var først, da en kvinde i min familie ringede og fortalte, at hendes søn havde fået SMSen om, at han skulle nakkeskydes, at det gik op for mig, hvor frygtelig den besked var. Man bliver immun, og ens grænser rykker sig til det urimelige,« siger Özlem Cekic.
Cekic har, i modsætning til de fleste andre kvindelige modtagere af chikane, valgt at møde sine plageånder med kaffeinvitationer. En »dialogkaffe«. Nogle tager imod invitationen – og mændene bag de horrible ord er ofte helt anderledes end ventet:
»Jeg har altid billeder i mit hoved af, at jeg skal ud til en ensom mand, hvis lejlighed er begravet i skrald. Men mange af dem er helt almindelige mennesker med et arbejde, et socialt liv og en vennekreds. Det er også derfor, at det er vigtigt at holde fast i, at vi ikke bare kan afskrive dette som uintelligente eller enspænderes værk. Der sker noget på de sociale medier. Folk bliver hæmningsløse,« siger Özlem Cekic.
»Når jeg fortæller om de racistiske beskeder, jeg modtager, oplever jeg fuld forståelse. Det synes folk ikke er i orden. Når jeg fortæller om de sexistiske bemærkninger, opstår ofte en art tvivl. Sådan en »arh, er det nu ikke fordi, du er lidt snerpet?« eller »Kom nu, lad være med at ødelægge den gode stemning«. Den gode stemning for hvem, om jeg må spørge? Det er derfor, det er vigtigt at tale om det. Jeg har aldrig hørt til den gruppe, der mener, at man kan tie det ihjel,« siger Özlem Cekic.
COPYRIGHT: Google billeder