Kvindelig politiker udsat for kønsdiskrimination - historie

Hver fjerde danske kvindelige politiker har oplevet at modtage sexistiske tilråb, kommentarer, breve eller mails. Den grove chikane og deciderede trusler er en barriere for at rekruttere kvinder til politik. Men problemet er penibelt at tale om.

En dag i maj fik SF’s folketingsmedlem, Özlem Cekic, en besked på Twitter. Özlem Cekic var midt i en debat om højreekstremisters deltagelse på Folkemødet på Bornholm midt i juni, da en »Jesper Andersen« henvendte sig:
»Du er syg i potten, og hører ikke til i DK. Pis ad helvede til med dig, fucking antidemokrat. Landsforræddiske [sic] so,« skrev han under kontonavnet @JeSuisGeert. I fuld offentlighed.
Flere andre Twitter-brugere reagerede skarpt med øjeblikkelig fordømmelse af denne »Jesper Andersen«, mens Özlem Cekic blot sendte manden en invitation til kaffe. Med et »dobbelt handicap«, som Cekic selv kalder det – hun er både af kurdisk oprindelse og kvinde – er hun vant til at modtage beskeder, opkald, SMS’er, kommentarer og mails af racistisk eller sexistisk kaliber.

Beskederne kommer, siger Özlem Cekic, hver dag. Så tit og af så grov beskaffenhed, at hun efterhånden har mistet fornemmelsen for, hvornår noget er »normalt«. Den værste besked, hun nogensinde har modtaget, kom således i december 2014. Den pauvert formulerede SMS er så grov, at Berlingske ikke vil gengive den. Den begynder med en vulgærseksuel beskrivelse, der involverer Özlem Cekic og et skældsord for hendes mand, fortsætter med eder mod Cekics vælgere og slutter med ordene »I skulle have et nakkeskud, I fucking svin«.

Ud over Cekic selv modtog flere i hendes familie SMS’en:
»Det var først, da en kvinde i min familie ringede og fortalte, at hendes søn havde fået SMSen om, at han skulle nakkeskydes, at det gik op for mig, hvor frygtelig den besked var. Man bliver immun, og ens grænser rykker sig til det urimelige,« siger Özlem Cekic.

Cekic har, i modsætning til de fleste andre kvindelige modtagere af chikane, valgt at møde sine plageånder med kaffeinvitationer. En »dialogkaffe«. Nogle tager imod invitationen – og mændene bag de horrible ord er ofte helt anderledes end ventet:
»Jeg har altid billeder i mit hoved af, at jeg skal ud til en ensom mand, hvis lejlighed er begravet i skrald. Men mange af dem er helt almindelige mennesker med et arbejde, et socialt liv og en vennekreds. Det er også derfor, at det er vigtigt at holde fast i, at vi ikke bare kan afskrive dette som uintelligente eller enspænderes værk. Der sker noget på de sociale medier. Folk bliver hæmningsløse,« siger Özlem Cekic.

»Når jeg fortæller om de racistiske beskeder, jeg modtager, oplever jeg fuld forståelse. Det synes folk ikke er i orden. Når jeg fortæller om de sexistiske bemærkninger, opstår ofte en art tvivl. Sådan en »arh, er det nu ikke fordi, du er lidt snerpet?« eller »Kom nu, lad være med at ødelægge den gode stemning«. Den gode stemning for hvem, om jeg må spørge? Det er derfor, det er vigtigt at tale om det. Jeg har aldrig hørt til den gruppe, der mener, at man kan tie det ihjel,« siger Özlem Cekic.

COPYRIGHT: Google billeder

Udvikling

Selvom det desværre stadig står slemt til mht. ligestilling mellem mænd og kvinder nogle steder i verden, må vi ikke glemme, at der er sket et kæmpe udvikling de seneste 15 år. På statistiker er det tydeligt at se, at en masse hårde kampe og hårdt arbejde har betalt sig.

Udvikling af ligestilling i grundskolen over 13 år: (tallene skal aflæses som antal piger hver gang der er én dreng)

Udvikling af ligestilling i politik over 14 år: (tallene skal aflæses som antal procent piger)

(Statistikkerne er fundet på Globalis.dk)

Hjælpeorganisationer

I kampen mod kønsdiskrimination og pigers manglende rettigheder står en række hjælpeorganisationer i spidsen. De hjælper til, hvor de kan, og de sørger for at informere os andre om, hvad der sker rundt om i verden.

Kvinfo – Køn, Viden, Information & Forskning.
Kvinfo er en hjemmeside, der arbejder med at informere om nyt indenfor bla debatten om ligestilling og forskning i hvordan de problemer, der er, kan løses. Kvinfo samarbejder med mange andre hjælpeorganisationer indenfor emnet.

UNESCO – United Nations, Educational, Scientific and Cultural Organization.

World Health Organization.

The World Bank – Working for a world free of Poverty.
Arbejder med alle de forskellige 2015 mål.

IDA - International Development Assosiations.
Hører under hjælpeorganisationen ‘The World bank’. IDA er afdelingen for de penge som The World Bank har. De sørger for at sponsorere og på andre måder hjælpe med f.eks. 2015 målene.

The Girl Effect.
Informerer om hvorfor det kan betale sig at investere i kvinder og piger.

Eqaulity Now.
Eqaulity now er en organisation, der tager action ved f.eks. offentlige taler og breve til regeringerne I de lande, der mangler mest hjælp. De har også en pengefond, og sender ansatte og frivillige ud til både u- og i lande. Organisationen er en af de mest fremtrædende lige nu.

OSCE – Organization for Security and Co-Operation in Europe.
OSCE arbejder på samme måde som mange af de tidligere nævnte organisationer. De arbejder primært inden for Europa. Organisationen hjælper kvinder til at blive ’stærkere’ og i samarbejde med både lokale og autoriteter sørger de også for fx at bygge steder hvor udsatte kvinder kan opholde sig.

Unicef.
Unicef er en af de mest kendte organisationer, der arbejder med børn og deres rettigheder. De arbejder derfor også med pigers rettighed til skolegang. Organisationen arbejder over hele verden.

Inter Action – A United Voice for Global Change.

ILO – International Labour Organization.

COPYRIGHT: Billedet, som er brugt i dette indlæg, er taget fra google billeder

Ligestilling blandt mænd og kvinder i politik

I Danmark er 38% af alle politikere der sidder i folketinget kvinder. Det svarer til lidt mere end en tredjedel. Det er højt, sammenlignet med resten af verden. I USA er tallet 17% - altså mindre end hver femte. En undersøgelse viser, at 22% af amerikanerne ALDRIG eller kun under meget særlige omstændigheder kunne finde på at stemme på en kvinde. På det punkt er Danmark derfor foran - men til gengæld har tallet for Danmark ikke ændret sig i tolv år, på trods af at vi lavede et løfte om at sikre ligestilling i året 2015. Det går også voldsomt tilbage ved det kommende valg, og som tingene står nu vil under hver tredje kandidat på stemmesedlen være kvinde. I hele verden det i gennemsnit kun hver fjerde af de politisk ledende stillinger der er besat af en kvinde.

Frem til 1900’tallet var det set som mandens job at beskæftige sig med politik og ’den slags’, hvor kvinder mest var nips-ting man skulle nyde at se på.
Siden da, har kvinder i Danmark fået stemmeret. Det betyder, at kvinder og mænd er lige - eller hvad?
Journalisten Ulrikke Moustgaards bog ’Håndtasken, heksen og den blåøjede blondine’ sætter fokus på ligestilling. Bliver kvinder i politik vurderet mere på hvordan deres hår sidder, og hvilket tøj de har på, frem for deres politiske holdninger? “De kvindelige politikere må gerne være attraktive – men ikke for attraktive. De må gerne være ambitiøse, kløgtige og saglige politikere – men ikke i en sådan grad, at det skader deres feminine image og kvindelighed. De må gerne være engagerede – men ikke aggressive. Og de skal helst have mand og børn. ” Er dette et problem for mandlige politikere? Det tror jeg ikke. Disse krav eksisterer udelukkende for at opretholde hendes image som ’den ordentlige kvinde’. Og det skal man være, hvis man vil respekteres af halvdelen af befolkningen. Og det er jo ikke kun når de store kvindelige ledere allerede er kommet til magten, at disse krav skal overholdes. De skal også overholdes for at opnå succes - og det har uden tvivl styrket dem. Alligevel er det så sådan, at vores kvindelige ledere bliver ofre for hvad Politiken kalder ’brug og smid væk’, i og med at her i Danmark har man set flere tilfælde af kvinder der får en ministerpost, får indført en række love, hvorefter de er nødt til at gå af som minister, eller gå helt ud af politik. Eksempler: Ulla Tørnæs (V), Tove Fergo (V), Mariann Fischer Boel (V), Henriette Kjær (K), Eva Kjer Hansen (V), Carina Christensen (K), Rikke Hvilshøj (V) I USA er det dog en anden sag - her er det især de kvindelige politikere der forstår at slå deres politik og lovforslag igennem. 
Derudover er det udbredt at give kvindernes selvværd skylden. De, der har stået frem i sagen og udtrykt deres tanker, har sagt at det kan skyldes at kvinder stiller højere krav til sig selv, stiller spørgsmål ved om de er gode nok, hvor mænd er bedre til at tage chancer og kaste sig ud i noget de ikke er trygge ved. Det medfører at kvinder holder sig tilbage og derved bliver der ulighed ved tallene.
Så hvorfor er det, at alle disse ting er vigtige for kvinder, der skal gøre karriere i et moderne vestligt samfund? Problemet er, at da vi længe har troet at vi nu har opnået ligestilling, er folk først ved at lære om sagen. Derfor er der endnu ikke nogle kvalificerede bud på en løsning. Og lige så længe du søger efter et, vil det eneste svar være, at vi skal ’opfordre flere piger til at forfølge politik’. Det er hvad man har gjort de sidste femten år. Og her kan I se udviklingen i Danmark for kvindelige politikere.

COPYRIGHT: Billeder, der er brugt i dette indlæg, er fra google billeder og Globalis.dk

Skræmmende befolkningstal

I nogle dele af verden er der faktisk markant forskel på, hvor mange kvinder og mænd, der lever i et land. Hvis man sammenligner Danmarks befolkningspyramide med De Forenede Arabiske Emiraters befolkningspyramide, kan man med det samme se en stor forskel. I Danmark lever der stort set lige mange mænd og kvinder, og vi bliver rimelig gamle. I DFAE lever der langt flere mænd end kvinder, og de bliver ikke særlig gamle. Det siger også lidt om, hvordan man ser på kvinder i DFAE. De har et helt anderledes syn på kvinder, end vi har i Danmark. De har måske den opfattelse, at deres land har bedst af flere mænd end kvinder. Måske ser de udelukkende på kvinde som en organisme, der kan kun kan bruges til at føde børn.

Når man kigger på befolkningspyramiderne nedenfor, er det skræmmende at se, hvor stor forskel der er på Danmarks befolkningstal og DFAE's befolkningstal.

(DFAE's befolkningspyramide)

(Danmarks befolkningspyramide)

Kønsdiskrimination

I korte træk er kønsdiskrimination en betegnelse for forskelsbehandling på baggrund af køn. Kønsdiskrimination eksisterer f.eks. på arbejdsmarkedet i Danmark, hvor mænd, i nogle tilfælde, får mere i løn end kvinder gør, selvom de arbejder lige meget og lige effektivt. I nogle lande eksisterer kønsdiskrimination desværre også i landets love, hvor kvinder ikke har de samme rettigheder som mænd har. Klart oftest er der tale om kvinder, som bliver undertrykt i forhold til mænd.

I Danmark har vi en lovgivning som siger, at det er ulovligt at lave forskelsbehandling på baggrund af en persons køn. Heldigvis har vi også tæt på fuld ligestilling i vores land. I nogle lande, f.eks. ulande, eksisterer kønsdiskrimination i en noget højere grad.
I Asien er der store problemer, fordi en FN-rapport viser, at de mangler ca. 137 mio. kvinder i forhold til mænd. Før fødslen kan de se, om det bliver en dreng eller en pige, når de så får at vide, at det er en pige, fravælger de pigen. Det gør de af den grund, at pigerne ikke er til gavn for familien.

I Afghanistan er der problemer med ligestilling i grundskolen. Statistikker viser, at der er 72 piger i grundskolen hver gang der er 100 drenge. Ligestillingen på ungdomsuddannelser falder derefter til 55 piger pr. 100 drenge, men på arbejdsmarkedet er ligestillingen værst. Her er kun 18,4% af folk på arbejdsmarkedet kvinder. Altså, under en femtedel.

Kønsdiskrimination er en forfærdelig ting, som i den grad skal tages alvorligt. Der skal gøres noget.