Frem til 1900’tallet var det set som mandens job at beskæftige sig med politik og ’den slags’, hvor kvinder mest var nips-ting man skulle nyde at se på.
Siden da, har kvinder i Danmark fået stemmeret. Det betyder, at kvinder og mænd er lige - eller hvad?
Journalisten Ulrikke Moustgaards bog ’Håndtasken, heksen og den blåøjede blondine’ sætter fokus på ligestilling. Bliver kvinder i politik vurderet mere på hvordan deres hår sidder, og hvilket tøj de har på, frem for deres politiske holdninger? “De kvindelige politikere må gerne være attraktive – men ikke for attraktive. De må gerne være ambitiøse, kløgtige og saglige politikere – men ikke i en sådan grad, at det skader deres feminine image og kvindelighed. De må gerne være engagerede – men ikke aggressive. Og de skal helst have mand og børn. ” Er dette et problem for mandlige politikere? Det tror jeg ikke. Disse krav eksisterer udelukkende for at opretholde hendes image som ’den ordentlige kvinde’. Og det skal man være, hvis man vil respekteres af halvdelen af befolkningen. Og det er jo ikke kun når de store kvindelige ledere allerede er kommet til magten, at disse krav skal overholdes. De skal også overholdes for at opnå succes - og det har uden tvivl styrket dem. Alligevel er det så sådan, at vores kvindelige ledere bliver ofre for hvad Politiken kalder ’brug og smid væk’, i og med at her i Danmark har man set flere tilfælde af kvinder der får en ministerpost, får indført en række love, hvorefter de er nødt til at gå af som minister, eller gå helt ud af politik. Eksempler: Ulla Tørnæs (V), Tove Fergo (V), Mariann Fischer Boel (V), Henriette Kjær (K), Eva Kjer Hansen (V), Carina Christensen (K), Rikke Hvilshøj (V) I USA er det dog en anden sag - her er det især de kvindelige politikere der forstår at slå deres politik og lovforslag igennem.
Derudover er det udbredt at give kvindernes selvværd skylden. De, der har stået frem i sagen og udtrykt deres tanker, har sagt at det kan skyldes at kvinder stiller højere krav til sig selv, stiller spørgsmål ved om de er gode nok, hvor mænd er bedre til at tage chancer og kaste sig ud i noget de ikke er trygge ved. Det medfører at kvinder holder sig tilbage og derved bliver der ulighed ved tallene.
Så hvorfor er det, at alle disse ting er vigtige for kvinder, der skal gøre karriere i et moderne vestligt samfund? Problemet er, at da vi længe har troet at vi nu har opnået ligestilling, er folk først ved at lære om sagen. Derfor er der endnu ikke nogle kvalificerede bud på en løsning. Og lige så længe du søger efter et, vil det eneste svar være, at vi skal ’opfordre flere piger til at forfølge politik’. Det er hvad man har gjort de sidste femten år. Og her kan I se udviklingen i Danmark for kvindelige politikere.
COPYRIGHT: Billeder, der er brugt i dette indlæg, er fra google billeder og Globalis.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar